a2i logo med stort A
 
Henrik uganda 4

Østafrika summer af aktivitet

Vores projektmanagere Henrik Anker-Ladefoged og Ole Stein er netop kommet hjem fra hhv. Uganda, Tanzania og Kenya. De melder om stor interesse i Østafrika for innovative danske løsninger.

Uganda Henrik 2

Danske løsninger i ugandisk TV

I Uganda er der meget fokus på kornoptørring- og bevaring, hvilket blev meget aktualiseret i et igangværende importforbud mod korn fra Uganda til Kenya. Forbuddet skyldes for høje koncentrationer af giftsvampe i korn, også kaldet mykotoksiner.

På turen havde vi blandt andet møder med organisationer, der repræsenterede ikke færre end 800 møllere og 21.000 landbrug. Disse organisationer gav udtryk for stor interesse for dansk teknologi indenfor håndtering af korn, ikke mindst små, fleksible og effektive tørrerier, der kan løse problemet med mykotoksiner. Dette blev ligefrem en af dagens nyheder i Ugandisk TV.

”Vi oplevede generelt en bred interesse fra vores lokale samarbejdspartnere i at engagere sig i test og udvikling af løsningerne fra de igangsatte PIVØ-innovations-partnerskaber,” fortæller Henrik Anker-Ladefoged.

I Uganda havde vi selskab af tre af vores medlemmer, nemlig Claus Martinsen fra BM Silo, Visti Møller fra Gl. Buurholt og Henrik Wollesen fra Engsko United Milling Systems.

Læs mere om PIVØ længere nede i nyhedsbrevet.

uganda Henrik 1

På tagterassen hos Opportunity International.

Sådan sælger du - måske - dit produkt til FN

a2i talk banner Byskov

Virtuel A2i Talk 9. april 9.30:

Med udgangspunkt i en solcellelampes rejse ud til verdens flygtninge, deler Mathilde Byskov på næste Virtual A2i Talk sin indsigt i FN som et globalt marked.

FN indkøbte i 2019 for 19,9 milliarder dollars. Men det kan være udfordrende for danske SMV’er at komme ind i FN-systemet, selvom man leverer bæredygtige løsninger, der bidrager til opnåelse af FN’s Verdensmål.

Mathildes oplæg handler om forretningsmuligheder og forretningsbegrænsninger indenfor FN-systemet. Herigennem belyses nye tendenser samt forskelle på partnerskaber og indkøb.

Mathilde Byskov rådgiver til dagligt impact virksomheder, der arbejder i udviklingslande og samarbejder med FN og NGO’er. De sidste 6 år har hun arbejdet med at få innovative løsninger ind i FN-systemet. Hun har eksempelvis arbejdet som FN/NGO-ansvarlig i solcellevirksomheden BRIGHT Products, som blev den største leverandør af solcellelamper til FN’s nødhjælp.

Sådan deltager du

Du deltager hjemmefra ved at klikke her. Del gerne dette link med andre, som kan have interesse i at kigge med: https://www.kortlink.dk/29rw9.

Tilmeld dig til ma@access2innovation.com, så vi kan minde dig på begivenheden.

Selling your product through the UN system

Are you interested in knowing how you sell your product through the UN System? Please join our next virtual A2i Talk with Mathilde Byskov. Join us Friday April 9th at 9.30 AM UTC +1 at www.kortlink.dk/29rw9.

See you!

***

Få adgang til dygtige investorer 7. april

dollar-currency-money-us-dollar-47344

Access2innovation inviterer til pitch-event, hvor virksomheder med fokus på de afrikanske vækstmarkeder kan præsentere kommercielle løsninger for en række danske investorer fra bl.a. Keystones, MEGA Trend, Yardhouse, COOP-Crowdfunding og IFU.

Som medlem af Access2innovation kan du få sparring til dit pitch-deck og finansieringsplan forud for arrangementet. Kontakt Thomas Augustinus på ta@access2innovation.com, hvis du vil være med og få adgang til dygtige investorers kompetencer - og måske deres kapital. Arrangementet foregår online den 7. april fra kl 13 til 16.

***
Billede2

BrainCapture har udviklet en billig metode til diagnosticering af epilepsi. Det er en af 107 danske virksomheder, som vi har et såkaldt PIVØ-projekt med.

Månedens PIVØ-projekt:

Hjælp til millioner af epilepsipatienter

”Vores mål er at udbrede en banebrydende teknologi, der kan forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker. Det vil vi gøre med en innovativ kombination af billig hjernescanning og telemedicin,” fortæller Tue Lehn-Schiøler, PhD og CEO, BrainCapture. BrainCapture er en af de 107 danske virksomheder, som Access2innovation har projekt med i programmet PIVØ - ”Partnerskabsdrevet Innovation til Vækstmarkederne i Østafrika” under Den Europæiske Regionalfond.

Hjælpen er nær, når diagnosen er givet

To ud af tre epilepsi-patienter kan blive hjulpet af medicin, som i sig selv ikke er dyr. Men i fattige lande er det en udfordring at få patienterne korrekt diagnosticeret. De lokale sundhedssystemer mangler ofte både de dyre EEG-scannere til at måle hjerneaktivitet og neurologer til at aflæse og fortolke data, så patienterne kan blive korrekt diagnosticeret og medicineret.

Derfor har den danske virksomhed BrainCapture udviklet en billig scannings-teknologi, som ved hjælp af en kyse med elektroder måler hjerneaktivitet på patienter lokalt, f.eks. i landsbyer langt ude på landet. Data fra scanningen sendes derefter til en neurolog i en større by - eller på den anden side af kloden. Neurologen kan ud fra data diagnosticere og vurdere, hvilken medicin, der kan hjælpe patienten til et bedre liv og sende besked tilbage til landsbyen.

Fantastisk netværk

Gennem Access2innovation har virksomheden fundet en god samarbejdspartner, nemlig MyPocketDoctor fra Nordjylland. De sælger telemedicinløsninger til bl.a. Filippinerne og er eksperter i screening af patienter på afstand. I fællesskab med dem har BrainCapture undersøgt, hvilken data, der skal videresendes til f.eks. læger og sygeplejersker i Sydøstasien for at patienter i Østafrika kan få hjælp. Det har også været undersøgt, hvordan teknologien kan ”fortygge” data, så sygdommen bliver mere enkel af diagnosticere. Og endelig er teknologien udviklet yderligere.

Med i PIVØ-projektet er også flere forskningsinstitutioner. Her medvirker professor Sándor Beniczky fra Aarhus Universitet og Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund samt - i næste projekt -forsker Per Bækgaard fra DTU.

”Med PIVØ-midlerne er vi nået et godt stykke videre, end vi ellers ville være. Vi har fået adgang til et fantastisk netværk i Kenya og Tanzania, Vi har også nydt godt af Access2innovations markedskendskab og generelle viden om Østafrika. Nu glæder vi os bare til at komme derned, så snart det kan lade sig gøre,” slutter Tue Lehn-Schiøler.

Billede1

Mødre med børn, som scannes for epilepsi med BrainCaptures "kyser".

20 PIVØ-projekter i gang trods Corona

Access2innovation har lige nu over 20 aktive PIVØ-projekter, hvor vi har mulighed for at støtte danske SMV’er med op til 500.000 kroner og ekspertbistand til konceptudvikling, prototypeudvikling og test af nye løsninger til de afrikanske vækstmarkeder. PIVØ står for ”Partnerskabsdrevet Innovation til Vækstmarkederne i Østafrika” og er et program støttet af Den Europæiske Regionalfond.
PIVØ-projekterne spænder vidt. De handler for eksempel om energi, vand, medicare, udstyr til fødevareproduktion, optimering af processer, genbrug, håndhygiejne, digitale platforme, low cost housing, solkomfurer og tracking af dyr - for blot at nævne nogle stykker.

I vores nuværende aktive PIVØ-projekter er der involveret ca. 107 danske virksomheder. De samarbejder med hinanden og med fem vidensinstitutioner: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DTU, Erhvervsakademiet Dania og CBS. Projekterne sigter alle på vækstmarkederne i Kenya, Tanzania og Uganda og har kørt i mellem et og fire år. I løbet af hele PIVØ-programmets levetid, har der været 34 projekter, og virksomhederne har investeret omkring 28 millioner kroner i dem.

Læs mere på PIVØ-programmet.

EU logo REG DK farve

Særinvitation til medlemmer: Sæt præg på den udviklingspolitiske strategi

Nu har du som medlem af Access2innovation mulighed for at byde ind direkte til penneførerne for den nye udviklingspolitiske strategi. Vi har nemlig en eksklusiv invitation kun til Access2innovation-medlemmer fra Udenrigsministeriet til deltagelse i et debatmøde om emnet.
Afsættet for mødet er analysen af det danske finansieringssystem og indlæg i Finans.dk, Altinget og Børsen. På mødet får vi mulighed for at byde ind med anbefalinger til, hvordan kommercielle bæredygtige partnerskaber kan understøtte den nye udviklingspolitiske strategi.
Arrangementet foregår d. 15. april kl.13.30-15.00. Skriv senest 7. april til JR@access2innovation.com, hvis du vil være med til at sætte præg på Danmarks udviklingspolitiske strategi.

***

Velkommen til generalforsamling 29.april

a2i logo med stort A

Vi glæder os til at se dig til virtuel generalforsamling for Access2innovation d. 29. april. Medlemmer får tilsendt invitation, og inviteres til en virtuel workshop for at byde ind i planlægning af de næste års aktiviteter.

”Til trods for COVID-19’s begrænsninger, har vi i det seneste år oplevet en stor interesse for foreningens aktiviteter. Med den store interesse forventer jeg i de kommende år at vi skal have styrket fokus på forankring i Afrika, samtidigt med at vi vil skærpe vores tilbud til partnerne herhjemme med fortsat adgang til finansiering, sparring og netværk. En aktiv involvering fra medlemmerne er nøglen til succes, og jeg ser frem til at vi fællesskab får lagt en slagplan”, udtaler Jacob Ravn, direktør for Access2innovation.

***

Stort marked for danske agrobusiness løsninger i Østafrika

Tak for en spændende formiddag til sidste Virtual A2i Talk, hvor Karina Bech og Carol Olale fortalte om de mange muligheder for danske agrobusiness virksomheder på de østafrikanske markeder!

Se eller gense webinaret her: https://lnkd.in/eiHmUXU

a2i paske
***
Endorser Logo gradient blue RGB
***

Access2innovation er den danske platform, hvorfra danske virksomheder i samarbejde med NGO’er, investorer, vidensinstitutioner og myndigheder udvikler og skalerer innovative og bæredygtige, kommercielle løsninger til de afrikanske vækstmarkeder.

Access2innovation er delvis finansieret af:

EN
 
     
 
Powered by Mad Mimi®A GoDaddy® company