Fortællingen om min have og de to store fugle
Jeg har en have, som jeg elsker. Der har jeg plantet træer og buske, og blomster og grønne krydderurter i store krukker. Der vokser også mange forskellige frugttræer.
Jeg tager mig godt af min have. Jeg trimmer træerne, gøder jorden, og i sommerens tørkeperioder vander jeg min have med haveslangen.
Træerne vokser og glæder mig med kølig skygge og lyden af bladenes raslen i vinden. Buskene bliver fyldt med dejlige bær, og de grønne krydderurter bruger jeg helt hen i efteråret.
Min have er al den tid, energi, opmærksomhed og penge værd, som jeg med glæde har investeret i den.
De små fugle
I min have kommer der også fugle. Jeg har lavet et lille bassin til dem, hvor de bader i sommervarmen. Jeg har også lavet et fuglehus, hvor de kan spise i sikkerhed i de magre vintermåneder.
Fugle kommer og forsvinder igen alt efter årstiden, men de giver mig vidunderlig fuglesang året rundt. Min have er fyldt med fuglesang og fuglekvidder.
Jeg har sat et bord under et gammelt piletræ, og tit sidder jeg der om eftermiddagen og drikker te, lytter til fuglene og ser på dem, som plasker i fuglebadet.
Da de store fugle ankom
Min have var perfekt indtil sidste forår. En stille eftermiddag dukkede et par store fugle op. De begyndte at skræmme nervøse spurve og solsorte bort fra fuglehuset.
De to store fugle byggede en rede i mit gamle piletræ, som mit tebord stod under. Til konstruktionen af reden, trak de græstotter op af plænen og tog blomster og blade fra blomsterkummerne. Reden var stor og grim. Alt var rodet, grenene strittende til alle sider, og jeg følte, den virkede truende.
Efter kort tid lå der 2 store, mørke æg i reden, og fra disse æg blev der snart klækket to store “kyllinger” – uhyggelige, med udspilede, stirrende øjne og med kæmpestore næb. De skreg hele dagen, og forhindrede mig i at arbejde udenfor. Det var ikke fuglesang – men et konstant råb om mad, mad og atter mad!
De store fugle har ændret mit liv
Nu flyver mine spurve ikke længere ind i haven for at bade før solnedgang. De er bange for de store fugle. Stære og solsorte kommer nu også alt for sjældent, og nattergalens smukke aftentriller har jeg ikke hørt siden ungerne blev klækket.
Jeg bad ikke disse fugle om at bygge rede i mit træ. De kom af sig selv, og de medbragte deres egne regler – og de informerede ikke mig om deres planer og mål. De begyndte bare at ændre mit liv!
Læs videre her:
